Individuel terapi

Hos mig er du altid velkommen, præcis som du er. Ingen bekymring, smerte eller udfordring er for lille eller for stor til at blive delt i terapirummet.Jeg møder dig med oprigtighed, nærvær og nysgerrighed, og vi arbejder sammen i et trygt og tillidsfuldt rum.Jeg tror på, at du er god nok, lige som du er, og at vejen til større trivsel handler om at finde ind til det autentiske i dig selv.

Terapien hos mig handler om at hjælpe dig med at mærke og forstå dig selv – dine følelser, din krop og dine tanker. Målet er ikke at ændre dig, men at hjælpe dig med at leve et liv i bedre harmoni med, hvem du er, og hvad der betyder noget for dig.Jeg tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu, og sammen arbejder vi på at skabe de forandringer, der giver mening for dig. Jeg har erfaret, at det er i nuet – i mødet, i nærværet og i de små resonans-øjeblikke – at vi virkelig kan skabe kontakt og forandring. I terapien skaber vi plads til at undersøge det, der gør ondt, med nænsomhed og respekt.Sammen kan vi skabe korrigerende oplevelser, som hjælper dig med at genfinde balancen i dit indre og i dine relationer.Jeg anvender en kombination af metoder fra emotionsfokuseret terapi (EFT), eksistentiel psykoterapi og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Det vigtigste for mig er dog ikke metoden, men kemien mellem os. Forskning viser, at tryghed, tillid og en oplevelse af at blive mødt, set og forstået er de vigtigste faktorer for en vellykket behandling.Når vi arbejder sammen, vil du opleve, at vi skaber et rum, hvor sårbarhed og svære følelser kan undersøges, og hvor din livsenergi og livsglæde kan finde vej.

"Det handler ikke om at fixe dig. Du er god nok, som du er" 

Terapien kan hjælpe dig til:

- At forstå, hvad dine følelser fortæller dig, og hvor de bor i din krop.- At arbejde med fastlåste mønstre og traumatiske oplevelser, der hæmmer din livsudfoldelse.- At opbygge en større kontakt til dine følelser og kropslige fornemmelser, så du føler dig mere samlet og i balance.- At mærke dig selv og dine grænser tydeligere, så du kan navigere mere trygt i dit liv.Første session varer 90 minutter, og vi bruger tiden på at dykke ned i, hvad der er vigtigt for dig. Dette giver os et godt fundament for vores videre arbejde sammen.Jeg tilbyder også parterapi og supervision. Det kan du læse mere om ved at klikke her:  Parterapi,  Supervision